torsdag den 30. august 2012

Min kære lille marcipangris...

... du med de blødeste, lækreste lår og dit evige store smil.

I det ene øjeblik lå du helt blød, lille og fin på min mave og betragtede C og jeg. Og i det næste sad du så fint oprejst og hvinede begejstret, mens du og C trillede af sted på morgentur - det der indtil for ganske nylig var mit privilegium.

Hvor blev tiden mon af?

Jeg ved, at meget af den er gået med at få en ny hverdag til at hænge sammen, og at fokus især har været på storesøster, så hun ikke skulle føle sig tilsidesat på nogen som helst måde. Og meget af tiden er også gået med hygge og grin i vores lille firkløver og med bare at sidde i græsset ved vandet, du og jeg, og kigge på små både, dyr og andre mennesker, og på trutten på maven og på kilden under fødderne, på mødregruppehygge og på leg i gården med de andre børn og voksne. Og hvor bliver jeg glad, når jeg tænker tilbage på vores barsel sammen.

Alligevel synes jeg, at tiden også bare er fløjet af sted og stadig gør det, og det er som om, at jeg ikke altid kan følge med. Og det er en lidt mærkelig og ambivalent følelse af have. At jeg på den ene side bliver så stolt, når jeg pludselig opdager, hvor stor du er blevet og ser de nye ting, du kan. Men på den anden side kommer til at savne, at du ingenting kan og i stedet bare ligger helt blød, lille og fin på min mave.

Nu er vores barsel sammen altså slut, og du er lige begyndt på din barsel sammen med C. Jeg skal vænne mig til her i starten at savne dig fysisk og mærke stikket i hjertet, hver gang det går op for mig, at jeg ikke skal have dig på armen så mange timer om dagen og ikke kan høre dit åndedræt lige så ofte som før, mens du suger dig fast og giver et af dine store kys. I stedet prøver jeg så nu at holde fast i tanken om, at det er godt for mig at komme lidt ud af barselsboblen og finde mit sted i det virkelige liv, som lige nu hedder jobsøgning. Og så skal jeg prøve at finde en balance i det dilemma, der hedder tid og prioritering af dig og storesøster og tid til at finde min egen idenditet og mine egne behov i forhold til det, der forhåbentligt snart kommer til at hedde job. Og det skal nok lykkes, er jeg sikker på. Jeg tror bare lige, jeg skal tage tilløb.



mandag den 27. august 2012

Ooooooog action!

Tømmermænd? Nej, ikke rigtigt. Det føltes bare sådan, da C vækkede mig i morges. Kroppen var træt, hovedet stort og tungt, og al rationel tankegang havde tilsyneladende gemt sig et eller andet sted bag fredag i sidste uge. Årsag? En udflugt til Lalandia (ferielandet, der vist nok rimer på muzak, kuglerum og balstyriske unger), og det kræver åbenbart et par dages restituering.

Sammen med nogle rigtig gode venner var vi i lørdags draget sydpå til Lalandia. Til dette legemekka, som jeg som barn drømte om at besøge, men som jeg godt vidste måtte blive ved drømmen, fordi mine forældre var mere til fodformede sandaler og svensk natur end til klipklappere og indendørs rekonstrueret italiensk butiksstrøg (ja, vi kan godt være lidt snobbede i min familie). Men nu fik vores piger altså lov til at boltre sig på steder som Aquadome og Monky Tonky-land sammen med vores venners børn. Og det gjorde de så til den helt store guldmedalje, mens forældrene fik indhentet en masse grin, når de ikke lige selv var at finde på rutschebanen eller i legestativet (rutschebanekonceptet holder altså stadig!). Tvitten gav den fuld gas under hele turen, som bl.a. bød på timers trampolin-hop, 'craaaaaaazy vandrutschebane' og masser af is. Og derfor var det også en noget træt 4-årig pige, der satte sig i autostolen om eftermiddagen og faldt i søvn, inden vi havde forladt Lalandia-området.

Søndag morgen blev jeg oven på lørdagens eventyr enig med os om, at weekendens sidste dag skulle være en stille dag med et minimum af aktiviteter. Men Tvitten var ikke overbevist og kunne ikke helt se fidusen i at sidde stille og læse i en bog sammen med forældrene eller lægge puslespil (faktisk gjaldt det alle forslag, der involverede noget med, at moren kunne smide sig på gulvet). Hun købte dog til sidst argumentet om, at det godt kunne lugte lidt af action, hvis vi bagte en kage fra Rosa fra Rouladegade-bogen. Så det meste af formiddagen gik med at bage Fridas hundekage. Indeholdende cirka 300 g kokos, 300 g sukker og 3 æg, tilsat lidt glasur og karamelsnørrebånd ('Kernesund Familie'? Ikke denne søndag...). Tvitten var pavestolt over resultatet. Også selvom kagen var noget nær uspiselig og C måtte minde mig om, at det var processen, der var det vigtigste...

Resten af dagen blev brugt i selskab med nogle fantastiske mennesker. Hvor der var god tid til at kigge på brandmandsudstyr nede ved vandet, tumle rundt i græsset, udforske klatrevæggen og rykke tæt sammen i et shelter på legepladsen i ly for regnen. Så igen var det en træt men glad 4-årig, vi kunne putte om aftenen - og en træt mor, der noget nær kollapsede, inden hovedet havde ramt hovedpuden.





















En træt mor kollapser på sengen søndag aften

fredag den 24. august 2012

Weekend med et lille stænk ferie

Så blev der holdt weekend. Og også en lidt hemmelig ferie. Det er i hvert fald fredag i dag, og vi har været som groet fast til Farmors hus i Jylland.


Vi tog hul på en weekend, der stod i kærlighedens, blomsternes og smilets tegn og begyndte med min søde kusines meget livsbekræftende bryllup. Hun og hendes mand havde sørget for nogle gennemførte rammer med vielse i en smuk Vor Frue Kirke i Aarhus og dernæst fest i en lille, tidligere lade, der var omkranset af bølgende kornmarker og dansende sommerfugle om dagen, og som blev oplyst af en stjernespækket himmel og stearinlys, da mørket var faldet på. Suk. Den lækre mad og søde vin kunne vi nyde ved to langborde, som var så fint pyntet med levende lys og underspillede, duftende blomster, der passede perfekt ind i den landlige og rustikke kulisse. S U K.















Det var i det hele taget en af den slags dage, hvor man ikke kunne gøre andet end at hengive sig til stemningen af kærlighed, festglæde og nærvær. Og så var det C's og min debut med Mini Tvitten til fest. Og bortset fra en fyldt ble og babysang i kirken (og et par forældre, der havde glemt at pakke bleer ned i pusletasken) så gik det hele op i en højere enhed: Mini Tvitten fik aftensmad og blev puttet i den friske landluft, og C og jeg kunne derefter holde i hånd og træde ind i en festlig aften med en familie, vi ser alt for sjældent!








Resten af weekenden gjorde vi alt, hvad vi kunne, for at lege sommerferie i det gode vejr (og det lykkedes sådan set meget godt i betragtning af den latente hovedpine, der  rumsterede og formentlig skyldtes, at nogen ikke havde drukket vin i 1.000 år) og nyde en hyggelig dag med bedsteforældre og oldeforældre. Faktisk hyggede vi os så meget, at vi snød os lidt til en ekstra fridag hos Farmor om mandagen, da det gode vejr holdt fast (og vi ikke lige kunne overskue 3 timer i en bil uden aircondition med to børn og en blækspruttemor, der skulle sidde i spænd på bagsædet), og da det faktisk også var startskuddet på C's barsel og på min jobsøgning (jo, det kan godt lade sig gøre, at søge job, mens man sidder i Jylland!).
 
Og det startede så fint mandag med en tur i svømmehallen: med vandrutschebane (hvor undertegnede ifølge C var den, der hvinede højest af fryd), udendørs og opvarmet bassin (åh, ja tak), babybassin til Mini Tvitten og priser og service så gode, at det burde få DGI Byen til at skamme sig. Men hold da op. Om aftenen blev C så syg, at vi ikke kunne køre hjem. Og senere på aftenen ramte det også Farmoren (tror vist, vi var ude i noget synkron-opkast på et tidspunkt). Det var så synd for dem. Men mens de lå brak tirsdag, fik pigerne og jeg til gengæld en ekstra fridag og en forlænget følelse af sommerferie og barsel med tid til abekatteleg, sæbebobler og tegninger. Om eftermiddagen var Tvitten så træt, at moren forbarmede sig og gave hende lov til at sidde i barnevognen med Mini Tvitten på vores gåtur (jeg er så nem, I know...), og så faldt de i søvn. Det var så sødt. I hvert fald lige indtil det gik op for mig, at der røg den aften-/alenetid så: Farvel afslapning og læsehygge til moren med de trætte, blodsprængte øjne, og goddag glade og friske Tvitten, der var klar på en fest (hvilket nu egentlig også var rigtig hyggeligt).
 










Så det, der blot skulle have været en weekend i det jyske, blev i stedet til et længere ferieophold (C vil måske kalde det noget andet) hos Farmor, hvor vi var så heldige at kunne mærke følelsen af sommerferie igen med pulsen helt nede og tid til nærvær.

fredag den 17. august 2012

Barselsprivilegium

Min barsel er snart slut. Men det er jeg ikke lige parat til at erkende her til morgen. Eller senere i dag. Vil derfor bare lige nyde en af de sidste barselsprivilegier, som er mit daglige formiddagskoffeinshot og en udsigt ud over vandet på Islands Brygge, som kan gøre selv denne morgentrætte mor glad i låget og få hende til at glemme alt om pigernes hemmelige, og må jeg sige meget veludførte, plan om at vågne på skift 453 gange i nat, (hvor moren endte med at ligge på hårdt trægulv i børneværelse med en ugle som hovedpude, fordi ældstepigen kunne fornemme, hvornår moren prøvede at liste tilbage i sin seng).

Nå men, på trods af en toturagtig nat, så kan jeg jo sådan set godt lide de små krapyler. Og jeg synes faktisk denne uge har været ekstra hyggelig og formidabel sammen med dem. Formiddagene har jeg nydt med lidt alenetid med Mini Tvitten, hvor der også har været tid til at sende hende i bootcamp (C og jeg skal ifølge sundhedsplejersken være lidt bedre til at overbevise Mini Tvitten om, at rugbrød er sagen. Så nu skal der trænes og tjekkes op om en måned igen, så SP kan se, at Mini Tvitten rent faktisk godt kan spise mad, der også skal tygges. Kan så lige her tilføje, at det kan hun altså godt. Hun er bare rimelig picky med, hvad hun propper i munden, suk).

Og ellers har Mini Tvitten og jeg storhygget os med Tvitten, som vi har hentet tidligt i børnehaven, så vi har haft masser af plads i gården og på alskens legepladser. Så har den bl.a. stået på hulebygning på gyngen, picnic i græsset og leg i sandkassen (til de interesserede kan jeg fortælle, at babysnot og babyhoveddyp i sand ikke nødvendigvis er den bedste kombi, hverken første eller anden gang, det sker). Og de to piger har haft det virkelig sjovt med hinanden - også selvom der indimellem var kontant afregning fra Tvittens side, når Mini Tvitten blev irriterende og brokkede sig (over noget så banalt som en fyldt ble, tsk). Heldigvis er Mini Tvitten et meget tilgivende væsen og hviner stadig af fryd over sin storesøster, så C og jeg har stor tiltro til, at søskendeloyaliteten nok skal bestå i længden også.




Nu vil jeg tage min kaffe og trille hjemad og gøre mig klar til en weekend, der bl.a. byder på en tur helt over til Jylland, og på bryllup og på besøg hos Faaaaarmooooor! 
God weekend derude:-)








onsdag den 15. august 2012

Velkommen...

... til verden, lille Baby.

Og til de fineste små hænder og fødder. Og den blødeste hud. Og det lille skæve smil, du sendte, da du lå der mæt og tryg hos din mor.

Og tillykke til dig, smukke K, og manden din. Kan godt forstå, lille K har valgt jer som forældre.









En Mini Tvitten, der hygger sig under barselsbesøget hos stedsøster

mandag den 13. august 2012

Er der nogen, der har set en weekend?

Pssst, weekend - hvor blev du af?

Vi havde jo ikke så mange planer. Men alligevel blev du en af den slags weekender, der fløj af sted (og gjorde mig så træt, at jeg selv faldt i søvn, da jeg sang godnatsang for ældstebarnet).

Gemte du dig bag den finurlige tur ind til byen, hvor Tvitten og jeg tæskede igennem samtlige legetøjsbutikker og fik leget med alt, hvad der kunne leges med?

Eller bag busken i gården, mens Tvitten og jeg spiste is og var på vej ned til C og Mini Tvitten. Men ikke kom videre, fordi vi rendte ind i lille V, der skulle vise sin kanin og senere sit værelse frem?

Måske du gemte dig under vandet? Da vi endte med at tage med naboveninden derned for at bade og se teater...

Eller var det dig jeg så, da vi blev inviteret til hyggelig brunch på café Le Rouge på Nørrebro? Hvor den røde plads og den indendørs klatrevæg udfordrede store og små.

Uanset hvor du gemte dig, så blev der i hvert fald grint meget og sammen med mange mennesker. Jeg fornemmede dig helt sikkert også i de masser af kram, Tvitten uddelte, mens hun og jeg var alene inde i byen. Og i de stunder, der stod i firsomhedens tegn og i tosomheden om aftenen, da begge piger lå sødt og sov. Jeg glæder mig vist egentlig bare til at se dig snart igen:-)










fredag den 10. august 2012

Det sur-søde børnehaveliv


I dag havde Tvitten og jeg en lidt hård aflevering, hvor hun blev ked af det, da jeg gik. Og hvor føles det som at gøre vold på alle mine instinkter at aflevere hende til nogle (heldigvis gode) pædagoger, mens hun græder, og mens jeg vinker og smiler, det bedste jeg har lært, og prøver at signalere, at det her bare er fint, fint! 

I børnehaven siger pædagogerne, at det er meget normalt, at børnene lige skal omstille sig fra ferie til hverdag igen, og det er selvfølgelig ok at have som forklaring. Men jeg synes, det er så synd for hende. For omstillingen til en hverdag med et socialt hieraki, hvor børnene godt kan være lidt hårde ved hinanden, er noget, der kræver rigtig meget af hendes energi i øjeblikket og gør hende rigtig træt. Og som gør C og jeg trætte. Vi har nemlig måttet finde vores indre ninja-mor og -far frem igen og vælger i øjeblikket vores kampe med særlig omhu, og det kan godt kræve lidt ekstra tålmodighed, når man får skæld ud over at have lagt hovedpuden skævt, eller ikke at have åbnet mælkekartonen på den helt rigtige måde.


Heldigvis er Tvitten generelt en glad og fantastisk pige, der er vellidt blandt de andre børn og er god til at finde på sjove lege. Så hverdagslykken er ikke gemt væk. Jeg prøver bare lige nu at minde mig selv om, at dette er en fase, vi skal igennem. Og at leverpostejen i håret og farveladen på køkkengulvet stadig er noget, man bare skal grine ad. 




I går stod den på male-, snack- og tøsehygge med besøg af en veninde fra børnehaven. 






onsdag den 8. august 2012

Sådan en aftenløbetur...





... kan godt gøre mig glad helt ned i maven. Især hvis jeg har musik i ørerne og noget smukt at kigge på undervejs. Og hvis man ser bort fra de smertende knæ og de sorte prikker for øjnene, så tror jeg også, at det er ganske godt for kroppen og en god måde at slette sporene på efter de lidt for lækre barselsromkugler og den lidt for cremede latte fra yndlingsfoodshoppen.