mandag den 22. oktober 2012

"Tidligt op, tidligt i gang, så bliver dagen...

... træls og lang." Jeg tror, det var sådan C formulerede det, da vi skulle til at spise morgenmad lørdag morgen omkring kl. 6. For OH MY GOD, hvor startede weekenden tidligt. Mini Tvitten har fået for vane at vågne med et skrald ved en 4-tiden. Og det har indtil nu resulteret i en rituel stammedans, hvor enten C eller jeg går rundt med hende, til hun falder i søvn (og gud nåde og trøste én, hvis man prøver at lægge hende for tidligt igen!) eller til C lægger sig ind i Tvittens telt med den lille feststemte dame (lang historie - men noget med at Tvitten har slået sit prinsessetelt op på sit værelse og smidt sin madras derind. Og har sovet dér de sidste par uger), så hun ikke når at vække Tvitten, der i mellemtiden er kravlet ind i triplesengen.

Lørdag startede altså med endnu en tidlig vækning og med en af dem, hvor det ikke rigtigt lykkedes os at få Mini Tvitten til at falde i søvn igen på trods af vores desperate forsøg med at gå rundt og med at sige "shhh, sååå sååå," synge, sige ingenting, ligge i telt og ligge i ske. Da uret sagde 5.44 gav jeg op og kravlede ud i køkkenet med en Mini Tvitten, der i øvrigt begyndte at pludre og ralle og storsmile, i det øjeblik jeg lagde an til at stå op (grrrrrrr). Hvordan det lykkedes mig at finde diverse stikkontakter (overhovedet at finde køkkenet) og få tændt noget lys i den nattemørke lejlighed er mig stadig en gåde. Men det lykkedes. Og med en glad Mini Tvitten legende på gulvet fik jeg faktisk brygget kaffe, smidt rundstykker i ovnen, kogt æg, tørret vandpyt fra lækkende køleskab op fra gulvet og dækket bord (indsæt gerne skulderklap). Og så sad vi der i stearinlysets skær lidt over 6 om morgenen til lyden af to glade unger og til byen, der lige så langsomt begyndte at vågne op, ligesom os selv. Og det var brandhyggeligt.

Senere på dagen besluttede C og jeg os for en eftermiddagstur til Zoo, meget mod Tvittens vilje ("hvis vi skal dét, så bliver jeg hjemme og gider aldrig lege med jer mere!") sammen med en million andre turister. Tvitten blødte dog op, da hun fandt ud af, at vi ville tage en klapvogn med til hende i tilfælde af trætte ben - en klapvogn, som, viste det sig, ikke kun skulle fungere som hule med pude og tæppe men også som sæbekassebil på Søndermarkens bakker ("Far, når der kommer en stor bakke, så giver du bare slip, ikk'!!"). Vi slentrede gennem parken og lige ind i et par fantastisk rare timer i Zoo, hvor tiden gik med at spise is, høre løvefar brøle, lege på legepladsen, klappe gederne og betragte flodhestene.

Søndag formiddag splittede vi os op, og jeg fik nogle timer alene med Tvitten. Hun havde et brændende ønske om at komme i svømmehallen, og jeg havde et brændende ønske om at sige nej. Tanken om et lydinferno i DGI-byen og unger flyvende til højre og venstre matchede nemlig ikke mine planer om en rolig søndag. Kompromiset blev derfor en tur til Vandkulturhuset i Valby. Og hold da op, hvor er det bare 1.000 gange rarere end DGI-byen! Der var plads til at boltre sig i det sansespækkede legebassin, og til at Tvitten kunne øve sig i at få hovedet under vand uden at skulle bekymre sig om at få en arm eller et ben i hovedet af en 11-årig svømmehalskåd dreng. Og i babybassinet fik vi varmen igen, mens vi legede 'far, mor og børn'. Det var så hyggeligt at være på tur med Tvitten, men efter tre timer på farten var vi begge ved at være matte i hovederne af klor og varme. Så vi tog hjem igen til C og Mini Tvitten og nåede lige at lege lidt, inden vi tog et smut forbi min stedsøster og hendes dejlige familie. Hvor vi både nåede at affodre pigerne med rugbrød og æbler og at vække den lille smukke baby, inden vi tog hjem efter en times tid med en overtræt Mini Tvitten.

Weekenden, der startede så tidligt lørdag morgen med søvn i øjnene og døde kroppe, blev bare så kjempe fin. Og nu længes jeg efter sådan en weekend igen. Mer' vil ha' mer'....











Moren sneg sig til et hvil. Og sad der åbenbart så længe, at bladene faldt ned om ørerne på hende...

4 kommentarer:

  1. Åh, det lyder som en hyggelig weekend på trods af lidt for tidlig start. Ved ikke hvad der er med de babyer nogle gange, altså. Varanen har også haft for vane at vågne alt alt for tidligt, men det har primært været for at skrige og ikke for at stå op. Tror jeg. Jeg må indrømme, at jeg har nægtet at prøve at stå op omkring kl. 03.15...

    Valby Vandkulturhus er nemlig bare SÅ god en svømmehal. Jeg har også planer om at tage Øglen med derud snart. Det eneste ærgerlige er, at deres børnebassin er lige køligt nok til babyer, så de henviser til varmtvandsbassinet. Hvilket naturligvis er lækkert nok for både mutti og baby, men som er jævnt kedeligt for Øglen, og - i længden - også for Varanen, som jo gerne vil plaske og lege. Og det gider de andre varmtvandsbassingæster jo sjovt nok ikke trækkes med...

    (I øvrigt så lækkede vores køleskab i den gamle lejlighed også fra tid til anden. Er der mon tale om kollektivt køleskabsselvmord?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kollektivt køleskabsselvmord? Måske, ja, der er tale om en sekt af helt nye dimensioner? Under alle omstændigheder tænker jeg nogle gange, at det kunne være lettere, hvis det så bare lykkedes det helt at begå selvmord (det er da lidt ynkeligt, at det ikke helt kan finde ud af det), så man havde en ordentlig grund til at skifte det ud med et nyt...

      Kan godt se din pointe med vanskelighederne ved at have begge børn med i vandkulturhuset (hvorfor hedder det ikke bare en svømmehal?). Og i den situation vil jeg nok også satse på, at der er 100% mandsopdækning, så eventuelle interessekonflikter undgåes (helle for varmtvandsbassinet!).

      Jeg kan godt huske, at du har skrevet om Varanens natteroderi. Men hvis han er ovre det nu, så giver det mig forhåbning om, at også Mini Tvittens vaner på et tidspunkt ændrer sig. Ikk'?!

      Slet
  2. Dejlig, dejlig weekend. Og godt tip med Valby (medmindre der nu bliver menneskestorm derud) - Øbro Hallen er fin til babyer med bassin til max 6 stk ad gangen, men derudover er der ikke supermeget at komme efter for børn.

    Hvad sker der for morgenfriskheden? Og er der ikke noget med at der snart er vintertid på færde?

    Krydser fingre for flere af den slags hyggeweekender i nær fremtid til jer alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de krydsede fingre! Men ja, jeg ved ikke lige, hvor den der morgenfriskhed kommer fra. Og nu nævner du vintertid. Og det vil jeg så glemme igen. For det kan jeg ikke lige magte tanken om...

      Tak for tip om Øbro Hallen. Kan egentlig kun huske den for sine spa-faciliteter, men måske jeg skulle prøve det med Mini Tvitten engang.

      Slet