mandag den 29. oktober 2012

Træt træt træt

Åh gud, hvor er jeg træt. Som i så træt, at jeg har siddet og stirret ud ad vinduet i to timer nu og er blevet helt fortrolig med, hvordan processen i Projekt 'Udskiftning af tag på bygningen overfor' skrider frem.

Og tænk, hvis det bare skyldtes omstillingen fra sommertid til vintertid (som i øvrigt ikke er for børn og sarte sjæle). For så ville der formentlig blot gå et par dage, inden Mini Tvitten havde vænnet sig til skiftet. Og så kunne vi alle, med Tvittens fine udtryk, 'sove i dejlig frisk ro' igen. Men sådan er det ikke. Vi er ude i en længerevarende fase, der lige nu føles uendelig og ligner dette scenarie med en Mini Tvitten, der vågner jævnligt og nu fra omkring klokken halv et.

Det var derfor en zombie-mor, der ved morgenbordet søndag morgen kapitulerede og brugte de resterende kræfter på at bevæge sine læber og henstille til C, at Mini Tvitten på forsøgsbasis skal prøve at sove i sit eget rum (oprindeligt kendt som Kontoret, men som hurtigt fik det mere passende navn, Roderummet). Og jeg siger forsøgsbasis, fordi mit bløde morhjerte synes, at afstanden på de 10 skridt, man skal gå for at komme fra soveværelset ind til Roderummet, er helt urimelig stor, og hvad nu hvis vi ikke kan høre, at hun får væltet bogreolerne ned over sig eller forsøger at kravle ud gennem tremmerne på sengen?

Så galt gik det heldigvis ikke i nat. Og det føltes egentlig okay kun at blive vækket de gange, Mini Tvitten skulle trøstes lidt og ellers at kunne sove fra de små grynt, hun normalt laver i søvne. Derfor må det bløde morhjerte også indrømme, at det nok er en meget god løsning lige nu, at Mini Tvittens seng er blevet rykket ind i et andet værelse.

På trods af den ubeskriveligt åndssvage træthed, så har det været en rigtig fredelig weekend. Med et minimum af ulvetimesyndrom (hos både børn og voksne) og et maksimum af efterårshygge med en god blanding af firkløverhygge og besøg hos venner både lørdag og søndag.

Hjemme i lejligheden nåede vi blandt andet at tulle rundt i nattøj begge formiddage, bygge en zoologisk have af LEGO-klodser med Tvitten (og smide Mini Tvitten ud af værelset, fordi hun notorisk tog hovedspring i kurven med LEGO-klodser), og at indrette Roderummet til babysoveværelse, så det nu faktisk er blevet et ganske hyggeligt værelse med rar belysning, billeder på væggene og udklædningstøj doneret af Tvitten, så Mini Tvitten også kan blive klædt ud til Halloween.

Og af de mere sociale aktiviteter nåede vi forbi Tvittens bedste ven fra vuggestuen lørdag eftermiddag og forbi min veninde og hendes familie søndag aften. Sidstnævnte stod i øvrigt klar med godt selskab, aftensmad og rødvin, og det er et koncept, der holder, hvis nogen skulle være i tvivl. Måske man altid bare lige skulle sørge for at have en madaftale de aftener, hvor kroppen ikke er andet end ren dødvægt på grund af træthed..?

4 kommentarer:

  1. Øj, det lyder som en hård omgang træthed, men samtidig en hyggelig weekend! Godt at høre, at det foreløbig går godt med at sove i hver sit rum :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha':-) Det blev lidt et brokkeindlæg sidste gang, men hold da op, hvor kan man også mærke forskel på, om man har fået sin søvn eller ej...

      Slet
  2. Andre, der har lavet mad til én, er verdens bedste ting. Specielt når man er træt.
    ... så det, du siger, er, at man faktisk får sovet mere, når barnet ligger i eget værelse? Åhr, det kunne jeg også godt bruge. Søvn altså. (Eller eget værelse!) Jeg sender en skudefuld god karma ud i din retning for mere søvn til alle, og senere morgener. Og satser på, at det på et tidspunkt vender tilbage i min retning.

    SvarSlet
  3. Tak for den gode karma - det må da være den, der også har medvirket til, at vi lige har haft to nætter med god søvn! Øv, det fik jeg slet ikke krediteret dig for i mit seneste indlæg:-) Men så vil jeg i stedet prøve at sende en ordentlig r..fuld tilbage til jer, så I også kan smage lidt af søvnens sødme.

    Og ja. Indtil videre har det fungeret her med Mini Tvitten i eget værelse (ved dog ikke om tre nætter kvalificerer sig som tilstrækkelig dokumentation, but who cares?). I hvert fald vågner vi kun, hvis hun skal trøstes, og kan samtidig sove fra de små lyde, hun laver i søvne. Men jeg kan nu godt forstå, hvis du gerne vil beholde Paven i samme værelse som jer lidt endnu. Er det ikke det, instinktet råder os til at gøre? At beholde babyen tæt på os, også om natten?

    SvarSlet