onsdag den 10. april 2013

Oh weekend og hverdagsfest


Når man har hygget sig i en weekend, der lørdag bød på Vesterbro-stemning, cortado og gåtur i solskin med en meget, meget sød og betænksom veninde...










... og hvor søndag stod i familiens tegn med tur på legepladsen og kærestetid mens ældstebarn var på legedate og yngstebarn tog sig en lur... 











... så er man frisk, frejdig og kampklar til en ny uge. Too bad så, at friskheden skallede af allerede mandag morgen, da Mini Tvitten skulle vaccineres, og moren glemte at gøre, som hun fik besked på. 

For mens Mini Tvitten var kålhøgen, da vi trådte ind i lægens venteværelse og snakkede med alle der gad, stivnede hun nu alligevel, da det blev tid til kontrolvejning og et rendez-vous med vaccinationsnålen. Det blev derfor min fornemme opgave at sørge for at holde på Mini Tvittens arme under seancen, så hun ikke skulle puffe nålen væk. Og det kunne jeg gøre, tænkte jeg. Faktisk kunne jeg mere end det. Jeg kunne improvisere og synge en beroligende børnesang til en Mini Tvitten, hvis skepsis over for sygeplejersken efterhånden var begyndt at manifestere sig i den lille bløde babykrop som en hoppen og vriden sig rundt på morens lår. Det viste sig dog at være et problem med Mini Tvittens yndlingssang, 'Skuffen'. For den skal synges med fagter. Og lige da sygeplejersken stak nålen i Mini Tvittens lår, befandt min ene arm sig så i luften for at tegne røg fra en skorsten i stedet for at holde ordentligt fast på de små, stærke arme. Og derfor fik Mini Tvitten hevet nålen ud og ned over sit lille, fine buttede lår, hvilket resulterede i blod en masse og en lang flænge, der helt sikkert vil give hende mareridt i årtier frem. Eller så moren i hvert fald.

Den stakkels sygeplejerske troede, det var hendes skyld og undskyldte mange, mange, mange, mange gange. Og forsikrede mig om, at Mini Tvitten først skal vaccineres igen om nogle år. Jeg kunne til gengæld forsikre hende om, at Mini Tvitten er et tilgivende væsen, der på trods af nogle meget bebrejdende blikke sendt i retning af sygeplejersken efter sin vaccination, hurtigt ville kunne afledes. Og det tog heller ikke mere end en elevatortur, førend en storsmilende Mini Tvitten brød ud i et karakteristisk 'hej-hej' til hele verden og ikke lod sig mærke med at have fået et ekstra plaster på låret.



P.s. Det virker måske lidt underligt med et indlæg om weekend- og mandagsoplevelser på en onsdag aften. Men det er, hvad der sker, når man er ved at blive gammel og træt og går tidligt i seng både mandag og tirsdag, fordi man er udmattet af at have socialiseret med andre mennesker de pågældende dage...



4 kommentarer:

  1. Åh Københavnerliv ser lækkert ud! Savner vist en storby-latte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Københavnerliv er også lækkert, synes jeg - og du siger bare til, hvis du finder vej herover! Så giver jeg en latte;)

      Slet
  2. Av av av med nål - jeg holder mig fra sange med fagter, når vi lige om lidt skal til 1 års undersøgelse!
    Men lækkert i øvrigt med veninder, kaffe og kærestetid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, hvis nogen kan bruge rådet (advarslen?) om at afholde sig fra fagter ved lægebesøg! Så har det ikke været helt spildt, suk...

      Slet